Min barndom tilbragte jeg for en stor del hos min mormor. Hun sang. Hun havde nemlig sangen i sit hjerte. Hun sang altid. Hun kendte alle de sange, der nu danner grundlag for vores sangskat. Hun sang sammen med sine søskende, når de mødtes. Hun sang for sine 5 børn hver eftermiddag, når de kom fra skole. Hun sang, når hun var sammen med sine veninder til komsammen.

Sangene havde deres eget univers, deres eget liv og en egen trøst og glæde i sig. Når hun sang, kunne hun drømme sig hen til de steder, hvor hverdagens trængsler ikke havde noget at gøre og hvor man for et øjeblik blev en anden. Sådan, at man igen kunne blive sig selv.

Hun sang om Karoline der for så vild i livet, og nu hvilte trygt bag mulde, og hun sang om det korte liv, hvor hvert sekund var dyrt, hun sang om den troløse sømand og hun sang om Arthur med de blanke laksko. Historierne udspandt sig for øjnene og ørerne af hendes tilhørere og gjorde dem alle lidt klogere på livet, og gav dem mod til at komme videre.

Om hendes liv har jeg lavet en forestilling baseret på de sange og de vilkår hun levede under. Hun levede i en hård tid og under trange kår, alene med sine børn, men i et fællesskab med sin familie, med sine arbejdsveninder, som delte hendes vilkår.

Når vi sammenligner med et kvindeliv i dag er vi en utrolig materiel forbedring i livsvilkår, og dog har vi i dag en fattigdom, som på områder overgår den, som min mormor oplevede i tiden omkring de 2 verdenskrige hvor hun alene forsørgede sine 5 børn.

Hvad er da det skred i livsvilkår, der betyder, at vi oplever en sådan fattigdom på menneskelig omsorg, fællesskab og samvær, sådan at ensomhed og marginalisering bliver et vilkår for mennesker i dag? I dag, hvor netop kommunikation på alle områder er et element der er uomgængeligt?

Forestillingen stiller spørgsmålene, men har bare sangene som svar. De nødvendige sange.

For alt går over. Sangen fortæller historien. I sangen er overlevelsen, glæden og samhørigheden. I sangen forstår vi forskelligheden, som hverdagen afviser, i sangen ser vi nye muligheder.

Forestillingen varer 65 minutter og kræver et stemt klaver. Den kan i øvrigt spilles uden andet udstyr.
På klaver Jakob With Svendsen